En stabil økonomi. Uten gjeld.

Vi har ikke råd til at omstille til en mere grøn økonomi! Økologiske gulerødder er dyrere at producere end almindelige gulerødder. Elbiler er dyrere at producere end benzinbiler. Det er dyrt at opkøbe landbrugsjord med henblik på omlægning til skov eller frie naturarealer. Osv. Sådanne indvendinger hører man ofte i debatten om bæredygtighed. Men hvad nu, hvis forhindringen for omstillingen til en bæredygtig økonomi ikke er, at vi har for få penge, men derimod, at vi har den forkerte slags penge?

For 350 år siden blev Sveriges Riksbank den første centralbank i verden, som udstedte pengesedler. I dag arbejder Riksbanken på det såkaldte e-krone projekt, som kan betyder, at den bliver den første centralbank i verden, som udsteder sine egne digitale penge. Svenskernes e-krone projektet følges med stor interesse af andre centralbanker i verden heriblandt også den norske. Desværre har projektet kun fået begrænset opmærksomhed i den brede offentlighed. Det skyldes sikkert, at det for den almindelige pengebruger er uklart, hvilken forskel en e-krone vil gøre, eftersom man jo allerede kan holde og bruge digitale penge.Det er en skam. Spørgsmålet om, hvem der skal skabe samfundets penge, er et af de vigtigste politiske spørgsmål i dag, og derfor burde Riksbankens fantastiske e-kroneprojekt være genstand for massiv politisk og offentlig interesse i både Sverige, Norge, Danmark og resten af verden. Mens indførelsen af en e-krone næppe vil medføre nye smarte funktioner, som ikke allerede findes med eksisterende betalingsmuligheder som netbank, plastic kort, vipps, osv., så kan den bane vejen for en helt ny pengepolitisk situation, der åbner en række samfundsmæssige muligheder. Blandt disse er netop muligheden for at bruge de nye penge som katalysator for en mere bæredygtig økonomi.

Digitale penge er i dag er tilgodehavender i private banker som Nordea, Swedbank eller Handelsbanken. Disse penge skabes, når kunder optager lån i en bank. Med den ene hånd skaber banken en gæld, som kunder over tid skal betale tilbage. Med den anden hånden opskrives kundens konto i banken, og denne kredit kan kunden så bruge som betalingsmiddel. Det er altså private virksomheder og ikke centralbanken, der skaber de digitale penge, som udgør langt hovedparten af den samlede pengemængde.

Indførelsen af en e-krone ville betyde, at almindelige pengebrugere får mulighed for at have en konto i centralbanken. E-kroner adskiller sig således fra de nuværende digitale penge ved at være tilgodehavender direkte i centralbanken. Det gør ikke alene e-kronerne mere sikre end de nuværende digitale bank penge. For så vidt som det er staten, der skaber e-kronerne, kan den også vælge at bruge eller investere dem ind i økonomien uden samtidig at skabe gæld, sådan som de private banker gør.

Når private banker skaber gæld i samme bevægelse, som de skaber penge, opstår der en strukturel ubalance i økonomien. Den samlede gæld i økonomien har det med at vokse hurtigere end pengemængden, fordi den vokser med renter og renters renter. Derfor kommer der til at mangle penge til at betale både gæld og renter. For at forhindre økonomien i at bryde sammen, skal der derfor hele tiden skabes endnu flere penge, som jo så samtidig medfører mere gæld, flere renter, flere penge, mere gæld, flere renter, osv. Og for at holde gang i pengeskabelsen er økonomien nødt at blive ved med at vokse år for år. I Danmark f.eks. oplever vi vekselvirkningen mellem gæld, renter, nye penge og vækstpres mest tydeligt i vores landbruget, hvor vi også kan se de skadelige effekter på miljøet.

Indførelsen af en e-krone kommer ikke til at redde isbjørne fra den ene dag til den anden. Men den er et vigtigt første skridt i retning af at kunne bruge pengepolitik som et effektivt instrument i den grønne omstilling. Med en digital centralbanksvaluta som e-kronen, vil vi kunne sende nye penge ind i økonomien uden at skabe gæld. Dermed kan vi begynde at bringe samfundets samlede gæld ned. Der gør os ikke alene mindre sårbare overfor finansielle kriser, men det gør også, at vi kommer tættere på kunne indrette økonomien, så den kan være stabil uden samtidig at behøve at vokse. Sådan ser en bæredygtig økonomi ud.

Mens mange centralbanker rundt omkring i verden ser sig selv som serviceorganer for den finansielle sektor, så er Sverige privilegeret med en centralbank, der er præget af en stor grad af samfundssind. Det samme synes at gøre sig gældende i Norge, hvor visesentralbanksjef Jon Nicolaisen i en tale om perspektiverne i en norsk e-krone siger: "Når vi skal velge innretningen på vårt fremtidige pengevesen og betalingssystem, trenger vi ikke bare oss økonomer, men også teknologer, jurister og andre samfunnsvitere. Og vi trenger til syvende og sist politiske vedtak fattet av våre folkevalgte. Det tilkommer Stortinget å føre oppsyn med pengevesenet. Det er mange spørsmål, men ett svar har vi allerede: Sentralbankene ble opprettet for å skape tillit til pengevesenet. Det er fortsatt vår hovedoppgave. Vi kan ikke overlate pengevesenet til private alene."

Fra Danmark kigger vi derfor misundeligt til vores nordiske naboer i håbet om, at Sveriges Riksbank eller Norges Bank vil gå forrest med indførelsen af en digital centralbanksvaluta, som så siden kan virke til inspiration for andre lande. Penge, gæld og vækstpres er i dag bundet sammen i en Gordisk knude. E-kronen er den saks, som kan klippe knuden over.